SÆSONSTART 29.3.2016
Efter det traditionelle holdfoto, blev de ca 65 fremmødte *køer sluppet på græs*
og som sædvanlig var det *Salgsruten* på 36 km som var åbningsetapen på den den solrige kølige forårsaften.
For at undgå en masse overhalinger blev de hurtige ryttere først sendt afsted
og de kunne så tage sig en ekstra sløjfe ved Fangel,
så alle hold var hjemme ca 19,45 ved Carl Nielsen Hallen, hvor klubben, som sædvanlig var vært med aspargessuppe, øl og vand.
En dejlig aften med en rigtig god stemning og gensynsglæde.
Vi håber igen på en rigtig god cykelsæson med masser af gode oplevelser.
Det officielle træning foregår som sædvanlig tirsdag og torsdag kl. 17:30 og søndag kl. 10:00 – alle med start fra Carl Nielsen Hallen